Appen Biblioteket
Appen Biblioteket
Med bibliotekets app får du nemt og hurtigt adgang til dit bibliotek. Appen kan også bruges som digitalt lånerkort på bibliotekerne.
Adgang
Hent app'en i App store eller Google Play
Log ind med CPR-/lånernummer og pinkode
App'en Biblioteket er hele dit bibliotek samlet i én app. Her kan du søge, reservere og blive inspireret og app’en hjælper dig med at huske, hvornår du skal aflevere dine materialer.
Hent den i App Store eller på Goole Play
Når du henter app'en i App Store eller Google Play, skal du vælge din kommune, og så er du igang. Login er det samme som du bruger via vores website.
Hvad kan du med app'en?
Biblioteket app'en har et moderne og brugervenligt design, og funktionerne er fleksible og intuitive i brug. Med Biblioteket app’en har du altid dit bibliotek lige ved hånden. Søg, reserver, bliv inspireret, login og se din lånerstatus. Hvis du endnu ikke er oprettet som bruger af biblioteket, kan du også klare det på Biblioteket app’en.
Bliv inspireret
Biblioteket app'en er spækket med inspiration og formidling. Du kan finde en masse hylder med inspiration som eksempelvis Danske debutanter fra eReolen, Store romaner, Poesi udgivet i 2017, Børnenes univers, For de 9-14 årige - sjove bøger og meget mere.
Søg på tværs
Med Biblioteket app'en kan du søge på tværs af fysiske og digitale materialer. Så finder du ikke bogen i fysisk form, kan det være, at du kan få den som e-bog eller lydbog. Med ét klik hopper du over i eReolen app’en - så bliver det ikke nemmere.
Glemte du at aflevere?
Intet problem! Biblioteket app’en sørger for, at minde dig om det, når dit materiale snart skal afleveres. Med beskeder fra Biblioteket app’en bliver du hele tiden holdt opdateret om at et materiale snart skal afleveres, og du får også besked, når et reserveret materiale ligger klar til afhentning på biblioteket. Så bliver det ikke nemmere.
Få dine mellemværende ud af verden med MobilePay
Skulle det glippe med at aflevere til tiden, kan du også få dit mellemværende ud af verden meget nemt og hurtigt. Vi har fået MobilePay i Biblioteket app’en, så du kan betale dit mellemværende nemt og hurtigt. Log ind, find dit mellemværende og klik på Betal via MobilePay. Blot med et klik åbner app’en din MobilePay og tager beløb og modtager med over, og du kan betale med det samme. Så behøver du aldrig mere se din bibliotekar skamfuldt i øjenene, når du en sjælden gang har afleveret for sent.
Få besked, når dit materiale er klar til afhentning
Når dit reserverede materiale er klar til afhentning, får du en push-besked fra Biblioteket app’en. Hvis det ikke længere er aktuelt for dig at låne bogen, svarer du blot “fjern reservering” med ét klik. Så bliver det ikke nemmere.
Lav en liste over bøger du har læst
Hold styr på hvad du læser, og gem dine lånte bøger i Lånehistorikken under Min Side.
Tilknyt flere brugere
Flerbruger-funktionen giver dig mulighed for at være logget ind med flere brugere på samme tid. Du vil f.eks. kunne tilføje dine børns lånerkort, se en oversigt over de tilføjede lånerkort og nemt skifte mellem dem uden først at skulle logge ud og ind igen.
Tilføj en bruger
- Gå ind på Min side på app'en
- Tryk på dit navn øverst på siden
- Vælg Tilføj en bruger - du kan tilføje op til 10 brugere. Du kan logge ind med flere brugere i appen og nemt skifte mellem dem under Min side
Flerbruger-funktionen giver dig også mulighed for at tilføje din lånerprofil fra et andet biblioteket, en læsekreds eller en institution - det gør du på samme måde som beskrevet ovenfor.