Børnenes Danmarks Indsamling 2025
Igen i år skal Danmarks børn ud at gå i fællesskab for at samle ind. I år går indsamlingen til et projekt i West Nile, som er en region i Uganda.
Af Linus Bergø
‘Børnenes Danmarks Indsamling - Vi går sammen’ giver alle Danmarks børn mulighed for at bidrage til den årlige Danmarks Indsamling. Det skal nemlig ikke kun være de voksne, der får glæden af at samle ind til et godt formål. Børnene i Danmark kan også sagtens gøre en forskel for andre.
Børnenes Danmarks Indsamling er for alle. Børn, som er forhindret i at gå, er selvfølgelig også inviteret med til at bevæge sig for børn i Uganda på anden vis eller ved at lade en anden person bevæge sig på deres vegne.
Sådan registrerer man kilometerne:
Hver gang et barn har gået en kilometer, donerer Novo Nordisk Fonden 20 kroner til Børnenes Danmarks Indsamling, indtil der er gået 500.000 kilometer.
Fra den 13. januar til den 1. februar 2025 kan I registrere kilometer på hjemmesiden www.dr.dk/vigårsammen.
Projektet administreres af Folkekirkens Nødhjælp og fokuserer på at løse problemer relateret til sult, fødevareusikkerhed samt fejl- og underernæring blandt udsatte kvinder og deres børn i det nordlige Uganda.
Donationen fra Novo Nordisk Fonden vil gå til at støtte aktiviteter, som hjælper kvinder med at få bedre adgang til sund og nærende mad, så de har bedre mulighed for at give deres børn den mad, de har brug for.