Praktikanten anmelder!

I denne uge har vi Louise i praktik. Louise er helt pjattet med fantasy og derfor fik hun til opgave at skrive en anmeldelse af en af hendes yndlingsbøger, Harry Potter og De Vises Sten. Den kan læses nedenfor!

Harry Potter har boet hos sin tante og onkel, siden hans forældre døde i et biluheld da Harry var 1 år, det er i hvert fald hvad Harry har fået at vide, men natten til Harrys 11-års fødselsdag får Harry besøg af Hagrid, som er nøgleforvalter på troldmandsskolen Hogwarts, og han fortæller Harry at han er en troldmand. Harry starter sin tid på Hogwarts, han får rigtige venner og finder ud af sandheden om ham selv og hvordan hans forældre rent faktisk døde.

Dette er den første bog i serien om Harry Potter.

Harry Potter & De Vises Sten er en spændende fortælling og en af de mest medrivende fantasy bøger jeg nogensinde har læst. Når du først har læst et kapitel, har du lyst til at læse det næste, og det er svært at lægge bogen væk igen, når man først er startet.

Jeg vil anbefale Harry Potter & De Vises Sten til alle der kan lide fantasy bøger, det er en bog som alle kan være med til, om du så er 10 eller 40 år. 

Jeg vil give bogen 5 ud af 6 stjerner.