Forfatterbesøg

Litterært Folkemøde 2024

Så er programmet til Litterært Folkemøde den 5. og 6. oktober 2024 på KulturStationen i Skørping gået i trykken

Af Heidi Buur

Tags

Litterært Folkemøde KulturStationen Klassikere

Allerede nu kan hele programmet ses på Herman Bang Selskabets hjemmeside, hvor der også findes direkte link til billetkøb. Fra august kan det findes på alle landets biblioteker i fysisk form.

Programmet rummer et overflødighedshorn af tilbud, hvor danske klassiske forfattere repræsenteres ved foredrag, teater, film, diskussioner mv. på 5 forskellige scener, som noget nyt i år, kan du finde Biblioteksscenen på Skørping Bibliotek. 

På Markedspladsen i KulturStationens store sal kan du møde de mange litterære selskaber,  og arbejdende billedkunstnere vil denne gang gå i kast med H.C. Andersen, men den mere præcise udformning af opgaven afsløres først ved åbningen af folkemødet.

Priser & Billetsalg

Weekendbillet 200 kroner

Lørdagsbillet 150 kroner

Søndagsbillet 125 kroner

Billetter kan allerede nu købes på derudad.dk, kulturnaut.dk og via hermanbangselskabet.dk

Bemærk også, at der er spændende optakt til Det litterære Folkemøde 2024 allerede torsdag den 3. oktober i BOGBY9520 og 4. oktober i Rebildcentret med Thingbæk Kalkminer.

Herman Bang Selskabets stand på Litterært Folkemøde 2022
Herman Bang Selskabets stand på Litterært Folkemøde 2022