80 året for Danmarks befrielse
Danmarks befrielse den 4. maj 1945 er et vendepunkt i historien og slutningen på et af de mørkeste kapitler i landets historie.
Af Heidi Buur
Når vi markerer 4. maj i 2025, er det 80-året for befrielsen. Besættelsen, modstandskampen og befrielsen er hyppige temaer i den danske litteratur fra 1945 til i dag.
Litteraturen kaster lys over de mørke år
Allerede i 1943 havde litteraturen med Morten Nielsens Krigere uden Vaaben besættelsen og modstandskampen under behandling. En god snes år efter debuterede Tage Skou-Hansen med romanen De nøgne træer om en århusiansk modstandsgruppe, og fem år senere kom Hans Scherfigs Frydenholm om kommunisternes rolle i modstandskampen.
I nyere tid har besættelsestiden fået en renæssance i litteraturen med en lang række romaner og fagbøger. Find bøgerne på biblioteket, og læs i skæret fra stearinlysene om de valg, håb og ofre, som formede Danmark.