Anbefaling

Gamle klassikere i nye klæder

Af Regitze Andersen

Holdbarhedsdatoen på en god historie strækker sig rimelig længe, og det kan i hvert fald ses på de bøger, vi får hjem på vores hylder her på biblioteket. Vi modtager nemlig en del nyfortolkninger af de klassiske værker, der får et helt nyt liv af nye forfattere. Samtidig ser vi også en fascination af de store forfattere, som nu bliver skildret i fiktive historier baseret på deres liv.

Så hvis du brænder for en at læse ”1984”, men fra Julias perspektiv eller følge med, når Jane Austen opklarer mord, så har vi lige sagen.