Inger Christensen - unik og stadig aktuel
Inger Christensen (1935 – 2009) ville være fyldt 90 år den 16. januar 2025.
Af Heidi Buur
Hun er den mest betydningsfulde danske lyriker i nyere tid og er i sit forfatterskab både åben og eksklusiv – elsket af både eksperten og den almindelige læser. Ud over at hun fortsat inspirerer yngre digtere, bliver hun stadig genudgivet og oversat. Hovedværkerne er digtsamlingerne det (1969), Alfabet (1981) og Sommerfugledalen (1991).
Inger Christensens forfatterskab er med dets systemer komplekst, men rummer samtidig en sanselighed overfor sprog som et materiale, der former verden. For mange blev mødet med hendes digte Pia Raugs populære indspilning af sange fra værket 'det' i 1980, der fik folk til at synge med på de kritiske toner, der både rummer bekymring og håb i forhold til fremtiden.
Forfatterskabet stadig aktuelt
'det' kalder stadig på nye læsninger og er med sin tindrende samfundskritik stadig aktuel. Den måde Inger Christensen beskriver menneskets forbundethed med naturen og samtidig kredser om vækstens og teknologiens konsekvenser for mennesket kan næppe være mere aktuel end i dag med de truende globale kriser. Også i dag kan vi ligesom i 'det' drømme om "En by der er blød som en krop", når "Et samfund kan være så stenet" og "indbyggermassen så benet/at livet er gået i chok".
I Alfabet parrer Inger Christensen det latinske alfabet med det matematiske system Fibonacci-talrækken. Ved at skabe et værk ud fra de regler naturen bruger, bygger hun bro over kløften mellem sproget og verden.
Sommerfugledalen er en sonetkrans og optaget i den danske kulturkanon. Digtsamlingen åbner med det lyriske jegs sansning af et fantastisk syn af sommerfugle, som vækker erindringer om barndommen og refleksioner om, at vi som mennesket er en del af universet og om livets forgængelighed. Den skabelse og tilintetgørelse, som digtene kredser om, gennemgår man også som læser. Vi konfronteres med døden, som kulminerer med at vi mødes af dødens blik – et møde som i et (øje)blik lader evigheden komme til syne.
I 2023 udkom Inger Christensens hidtil ukendte ungdomsdigte: Jeg bor i en hemmelig drøm. I disse digte mærker man allerede hendes stærke sans for sproget og den forbundethed med naturen, som går igen i forfatterskabet.
Gode indgange til forfatterskabet
En af de bedste indgange til forfatterskabet er Christensens egne essays samlet i Del af labyrinten (1982) og Hemmelighedstilstanden (2000). Udover essays og digte skrev hun romaner og skuespil.
Vil man føres ind i Christensens digteriske univers på en lidt anden måde, er portrætfilmen 'Cikaderne findes' (1998) af Jytte Rex en god mulighed. Filmens højdepunkt er forfatterens oplæsning af 'Sommerfugledalen'. Her bliver det om noget klart, at ord for Christensen også var musik. Se også dette videoindslag om 'Sommerfugledalen' produceret af Greve Bibliotek.
Oprindeligt skrevet af Lise Vandborg for eReolen